Forside  |  Links  |  Kontakt

Dokumentation

Mål: at tilpasse informationskravet til arbejdet.

Mange projekter og virksomheder på det sociale område har brug for at kunne dokumentere deres praksis. F.eks. overfor offentlige myndigheder, tilskudsgivere m.fl.

Det opleves tit som en belastning, men meget dokumentation indsamles og behandles i forvejen. Det er ofte en forudsætning for at kunne udføre det daglige arbejde, men tænkes bare ikke med, når det bliver en særskilt opgave at 'dokumentere'.

Ved at gennemgå informationsstrømmen i hverdagen og strukturere den måde, hvorpå der i forvejen indsamles og distribueres information kan man ofte imødekomme en væsentlig del af dokumentationsbehovet uden at det behøver blive en ekstra byrde i dagligdagen.